| Denne applikation kan
downloades til Android apparater og kan bruges til at
udregne gade-opgaver 'på farten', så man undgår dumme
tællefejl. I det første indtastningsfelt, skal man indtaste de cifre (man kan indtaste andre tegn, men det er kun cifrene der bliver brugt) som opgaven består i. Derefter bliver cifrene sorteret, de manglende cifre tilføjes og et antal variable (små bogstaver) bliver beregnet. MAN SKAL IKKE SELV TILFØJE DE MANGLENDE CIFRE! Man kan ændre indtastningsmetoden med en menu-option, så man indtaster bogstaver i stedet. Bogstaverne bliver omregnet til deres talværdi (A=1, B=2...) før "Gaden" beregnes. I det næste indtastningsfelt, kan man på forhånd indtaste den formel der skal benyttes til at udregne resultatet. Når variablerne er beregnede som cifre, bliver de tilsvarende bogstaver erstattet med variablernes værdi. Matematiske udtryk (i paranteser), bliver herefter beregnet. Resten af formlen (tegn som ikke er variable) bliver kopieret til resultatet. Til slut bliver den reducerede tværsum beregnet af cifrene i resltatet. Hvis resultatet består af en breddegrad (N) og længdegrad (E), bliver den reducerede tværsum for disse også beregnet (hvis breddegraden står først). Hvis resultatet ligner koordinater kan man navigere mod disse som en menu-option. |
![]() |

| Version |
Rettelse |
| 1.9 |
Tilføjet link i "Om" dialogen
så det er muligt at komme direkte til denne side og vise QR
koden eller sende et link til sine venner. (Tak Niels) |
| 1.8 |
Tilføjet mulighed for at
indtaste bogstaver, som oversættes til cifre, før de
beregnes. (Kun til beta-testere) |
| 1.7 |
Rettet fejl i GoTo funktion |
| 1.6 |
Tilføjet menu option til at
navigere mod resultatet hvis disse ligner koordinater.
Koordinaterne skal være på nordlige/østlige halvkugle og i
DD MM.mmm format, ellers virker det (sikkert) ikke. |
| 1.5 og tidligere |
Husker ikke længere... |