En gulpertstein er en
metode, opfundet af geocacheren
ved samme navn, til at udtrække cifre fra en opgave hvor svaret består af en
vilkårlig tekst og ved hjælp af en skabelon indsætte dem i en formel der ender med at give
nogle koordinater. Fordelen ved denne metode er at det er meget
svært at "regne baglæns" og gætte sig til løsningen, mest fordi
man undervejs "smider tierne væk" og altså kun bruger det mindst
betydende ciffer i en udregning.
Skabelonen udpeger hvilke tegn man skal bruge fra svaret, ved
hjælp af et antal variabelnavne (a til z) hvor man tildeler
talværdien (mindst betydende ciffer) af det tilsvarende tegn i
svaret, til variablen. Den kan desuden bestå af et antal
#-tegn, som betyder at der kan stå et vilkårligt tegn, som ikke
bruges, på denne plads. Hvis der forekommer andre tegn, skal
svaret matche disse.
Formlen består af en tekst der indeholder matematiske udtryk som
kan indeholde de variable der er udpeget i skabelonen. Hvert
matematisk udtryk er omgivet af parenteser og hver parentes giver
et ciffer, idet man igen kun benytter det mindst betydende ciffer
fra resultatet.